Sikkerhed‎ > ‎

Indbrudssikring af hus og hjem

Undgå indbrud.

For de fleste betyder et indbrud ubehag, utryghed og økonomiske tab. Mange indbrud kan forebygges, hvis man følger nogle forholdsvis enkle regler.

Vurdér risikoen.

Når du sikrer dit hus, skal du finde en balance, hvor huset bliver svært at bryde ind i - og dog sådan at låse og alarmer ikke gør det for besværligt for dig at komme ind og ud. Tryghedsfaktoren er også et vigtigt spørgsmål. Hvilken risiko vil du leve med ? Hvad er det, du nødigt vil miste ved et indbrud? Måske har du værdier (smykker/sølvtøj/frimærker m.v.), som kræver ekstra sikring – f.eks. et sikringsskab.

Hvordan kan tyven komme ind i dit hjem? Mange års indbrudsstatistik viser, at tyven går ind på steder, der ligger tilbagetrukket fra vejen og uset fra nabohuset.

Det er altså netop de steder, der skal sikres, og kun i mindre grad den facadedør, der vender direkte ud til vejen, og som allerede har en solid hovedlås.

Snyd tyven.

De fleste indbrud begås i dagtimerne, hvor mange ikke er hjemme. Derfor handler det om at få et tomt hus til at se beboet ud – eller at lade som om man er hjemme, når man er ude. Som regel kan tyven stoppes med forholdsvis enkle midler.

  • Prøv at se dit hjem med tyvens øjne – hvor let vil det være at komme ind ?
  • Tænk på, hvad tyven kan se gennem dine vinduer. Sæt de værdifulde ting, så de ikke er synlige udefra
  • Sørg for at låse værktøj og haveredskaber inde, så tyven ikke kan bruge det til indbrud. Har du en stige udenfor, så lås den fast.
  • Tænd lyset i et par værelser, når du forlader hjemmet om aftenen, og brug automatiske tænd/sluk-ure, når du er bortrejst. Lad f.eks. også en radio være tændt. Lad aldrig belysningen udenfor være tændt alene.
  • Få eventuelt monteret tekniske installationer, som kan bruges i forbindelse med belysning. Det kan f.eks. være lys, der tænder, når en person nærmer sig boligen.
  • Vær opmærksom på, at mange indbrud sker i ferietiden. Undgå derfor at skilte med, at du er bortrejst. Lad være med at fortælle på telefonsvareren, at du er bortrejst. Hus og have skal give indtryk af at være i brug. Uorden hører til dagens orden.
  • Solide døre og karme.

    Sørg for at have solide døre og karme. En god dør skal være solid og slutte tæt til karmen. Mindre modstandsdygtige døre – f.eks. døre med fyldninger – kan forstærkes med en metalplade eller en krydsfinérplade, der fastgøres til dørens indvendige side.

    Gode låse.

    Sørg ligeledes for at have solide yderdøre forsynet med gode og sikre låse. En suppleringslås i en dør gør tyvens arbejde mere besværligt. Suppleringslåsen skal monteres mindst 40 cm fra hovedlåsen. Ved udskiftning af låse bør der købes en lås med borebeskyttelse i cylinderhus og tromle, og en lås som har en høj dirke- og kopieringssikkerhed. Lad en fagmand montere den nye lås.

    Vinduer.

    Vinduer i kælder og stueplan er lette indbrudsveje, og derfor skal man være omhyggelig med at sikre disse. Alle vinduer bør have solide hasper, helst med låseanordninger eller særlige haspesikringer. Husk altid at sætte alle hasper på og lås vindueslåsen, inden du forlader boligen.

    Ruder af polycarbonat kan bruges som forstærkning i fx kældervinduer. Ruderne kan modstå kraftige slag og knuses ikke som almindeligt glas, hvis de er monteret korrekt. Lad en fagmand montere dem.

    Nøglesikkerhed.

    Nøgler til hjemmet skal behandles med omhu. Følgende råd kan derfor anbefales:

  • Få låsene kodet om eller udskiftet, når du flytter ind i en ny bolig
  • Fremstil aldrig flere nøgler til din bolig end der er behov for
  • Nøgler, som ikke er i brug, skal opbevares på en forsvarlig måde.Lad ikke nøgler ligge frit fremme.
  • Mærk aldrig nøglen med adressen
  • Sæt aldrig nøglerne til huset og bilen i samme nøglebundt
  • Nøgler bør først udleveres til børn, når de er store nok til at forstå nøglens betydning
  • Fald ikke for fristelsen til at gemme nøglen på ”et sikkert sted” uden for huset.
  • Mærkning.

    Genstande, som er mærkede, er svære for tyven at sælge. Mærkning giver samtidig politiet gode muligheder for at opklare tyveriet. En tyv vil derfor tænke sig en ekstra gang, før han stjæler ting, der er mærkede.

    Køb dit eget mærkningssæt eller lån det hos Gentofte Politi.

    Det er vigtigt, at du mærker de ting, som tyven har let ved at sælge. Det gælder radio- og TV-udstyr, fotoapparater, CD’ere, EDB-udstyr og værktøj.

    EDB er blevet særligt attraktive tyvekoster. Du kan mærke det, enten med mærkningsudstyr eller en ætsende pasta, der ”æder” sig ind i kabinettet og ikke kan fjernes. Så er det vanskeligt for tyven at afsætte og dermed mindre attraktivt at stjæle.

    Mærkater med ”Operation Mærkning” kan du få hos politiet, når du har mærket dine ting.


    Nabohjælp.

    Nabohjælp er en fornuftig måde at forebygge indbrud på. Et godt forhold til din nabo kan være en hjælp både i dagligdagen og i ferien.

    Nabohjælp handler om, at man er opmærksom på hinandens boliger og holder øje med, om der sker noget usædvanligt i nabolaget.

    Sørg for, at naboen kender ”din dagligdag”,

    Når naboen er bortrejst, må huset ikke se tomt ud. Du kan f.eks.:

  • tømme postkassen/sørge for, at der ikke stikker post ud af brevsprækken
  • Fylde affald i affaldsposen
  • Slå græsplænen
  • Parkere bilen foran huset eller i carporten
  • Hænge vasketøj til tørre på tørresnoren
  • Og selvfølgelig bede naboen om at gøre det samme for dig, når du er bortrejst.

    Mærkater med nabohjælp fås hos Gentofte Politi.

    Tyverialarmer – et supplement til lås og slå.

    En alarm kan være et godt supplement til husets øvrige sikringsforanstaltninger.

    En alarm i sig selv forhindrer ikke indbrud, men det stresser tyven, når alarmen går i gang. Der bør være en reaktion i forbindelse med alarmen. Enten en nabo, som observerer og evt. tilkalder politiet eller et vagtselskab, der møder op på stedet.

    Installation af en alarm kræver en fagmand. Brug derfor de faguddannede, der leverer kvalitetsudstyr.

    Der findes flere typer tyverialarmer. Det kan du læse mere om i Det Kriminalpræventive Råds pjece ”Tyverialarm i privat beboelse”.

    Per Kanding

    (Artiklen er med tilladelse skrevet ud fra Det Kriminalpræventive Råd’s pjece ”Indbrudssikring – af hus og hjem”, til hvilken der i øvrigt henvises.)