Nyheder
Vel mødt til GF - onsdag den 30. okt.
Husk at det er på onsdag den 30. oktober, vi afholder vores årlige generalforsamling. Vi skal bl.a. stemme om, hvorvidt det er muligt at sikre Egholmvej og Herlufsholmvej mod trafikanter, som vælger at ræse igennem de to veje for at spare tid ved krydset Jyllingevej/Ålekistevej - til stor gene for beboerne på de to veje. Vi håber at se rigtig mange grundejere. Der er bestilt rigeligt med kaffe og kage. Du kan se dagsordenen her. https://drive.google.com/file/d/1SWNS0WwrHJPOW7CF51PSn-Aki3SWm4Cf/view |
Klimaveje i Grundejerforeningen Fossgaarden
Grundejerforeningen Fossgaarden har indgået samarbejde med HOFOR om anlæggelse af klimaveje. Trafikrevisionen har nu været igennem HOFORs placeringer af vejbede, hvilket har medført nogen ændringer. Her finder du de nye vejledende tegninger af bedenes placeringer, som snart vil blive tegnet op på vejene. Henvendelser vedrørende klimavejsprojekt bedes rettet til Christiane Bjørg på christianebjorg@gmail.com. Vi ser frem til projektets gennemførelse. |
Fastelavn 2019
Kære medlemmer, Grundejerforeningen Fossgaarden inviterer igen i år til fastelavn på Trekanten mellem Fossgårdsvej og Lyngholmvej søndag den 3. marts kl. 14.00. Her vil være tøndeslagning, fastelavnsboller, varm kakao, hot dogs og slikposer, og der er kroner og gaver til alle kattedronninger og kattekonger - voksne som børn. Pris 20 kr. per person - betales på dagen. De af jer, der kan give en hånd med til forberedelserne, ser vi gerne 1/2 time før - tak. I må meget gerne sende en mail, så vi ved, hvor mange hjælpere vi kan forvente. Der er mange - men hyggelige arbejdsopgaver. Med venlig hilsen Bestyrelsen |
Æbledag 2018
Kom med, når vi igen i år afholder æbledag i grundejerforeningen. Du kan presse årets æblehøst til din helt egen æblemost og få en hyggelig dag sammen med dine naboer. Vores frugtmølle bliver stillet op på vores smukke område ved TREKANTEN lørdag d. 29. september kl. 11:00 - 13:00 Medbring vaskede æbler. Fjern blade og bortskær eventuel råd og andet, som I ikke selv ønsker at spise. Kernehuset kan blive. Tag flasker, dunke, fryseposer eller lignende til at opbevare saften i. Der bliver ca. 6-7 l saft af 10 kg æbler. Vi håber at se mange af jer, med en hel masse æbler til denne hyggelige tradition - tilmelding ikke nødvendig |
Fastelavn 2018
Kære medlemmer, Grundejerforeningen Fossgaarden inviterer vanen tro til fastelavn på Trekanten mellem Fossgårdsvej og Lyngholmvej søndag den 11. februar kl. 14.00. Her vil være tøndeslagning, fastelavnsboller, varm kakao, hot dogs og slikposer, og der er kroner og gaver til alle kattedronninger og kattekonger - voksne som børn. Pris 20 kr. per person - betales på dagen. De af jer, der kan give en hånd med til forberedelserne, ser vi gerne 1/2 time før - tak. I må meget gerne sende en mail, så vi ved, hvor mange hjælpere vi kan forvente. Der er mange - men hyggelige arbejdsopgaver. Med venlig hilsen Bestyrelsen |
Nyhedsbrev november 2017
Her kan du læse sidste nyt fra bestyrelsen med opsamling fra generalforsamling, bestyrelsesmøde og møde med revisor. |
Vælgermøde på Kulturstationen
Kommunalvalget banker på døren, og i den anledning inviterer Vanløse
Lokaludvalg til vælgermøde. Alle er inviteret , og det er gratis at deltage.
Vælgermødet begynder med en kort præsentation af de opstillede politikerne og
deres mærkesager, og herefter er der lagt til op til debat. Udover at publikum kan stille spørgsmål til politikernes
holdninger om lokale forhold, så har lokaludvalget også valgt to debatemner til
vælgermødet – henholdsvis parkering og idrætslivet i Vanløse. Vælgermødet finder sted mandag den 30. oktober kl. 19.00 – 21.00 i Café Oasen på Kulturstationen. Arrangementet er gratis. I forbindelse med arrangementet serverer Cafe Oasen et aftensmåltid fra kl. 18. Maden koster 80 kr. pr. person, og alle kan melde sig til spisning på info@oasen2720.dk På linket herunder kan du se de opstillede kandidater. |
Æbledag 2017
Kom med, når vi igen i år afholder store æbledag i grundejerforeningen. Du kan presse årets æblehøst til din helt egen æblemost og få en hyggelig dag sammen med dine naboer. Vores frugtmølle bliver stillet op på vores smukke område ved TREKANTEN lørdag d. 14. oktober kl. 10:00 - 13:00 Medbring vaskede æbler. Fjern blade og bortskær eventuel råd og andet, som I ikke selv ønsker at spise. Kernehuset kan blive. Tag flasker, dunke, fryseposer eller lignende til at opbevare saften i. Der bliver ca. 6-7 l saft af 10 kg æbler. Vi håber at se mange af jer, med en hel masse æbler til denne hyggelige tradition - tilmelding ikke nødvendig |
Pinseloppemarked 2017
Vi afholder igen i år loppemarked på Lyngholmvej ved stien og Småkær 5. juni 2017 - 2. pinsedag. Alle boder åbner kl. 11.00. Markedet annonceres i markedskalenderen, og det er vigtigt, at I giver besked, om I er interesseret i en bod senest mandag den 29. maj. Bestil din bod ved at svare på den mail, du har fået i din inboks. |